foredrag
SJOVT OG LÆRERIGT FOREDRAG OM DEN GODE SAMTALE
Som Frederik gav udtryk for i Løvens Hule tilbage i januar 2023, så er hans mission at skabe flere gode samtaler. I en tid hvor danske arbejdspladser efterlyser nærvær, psykologisk tryghed og stærkt kollegaskab, er der brug for at styrke vores samtalekultur. Frederik udfordrer deltagerne til at tænke over de roller og tilgange de har til samtalekulturen på deres arbejdsplads, og med en blanding af faglighed, humor og en uformel tone, får han deltagerne til at reflektere over deres individuelle ansvar for det fællesskab de er en del af.
Frederik besøger både offentlige og private arbejdspladser, hvor han med korte fortællinger og simple råd sætter fokus på den gode samtale. For hvordan får vi den gode samtale i gang, når vi har travlt og har en tendens til selvfokus og mindre social adfærd?
FORERAG
SKRÆDDERSYET TIL JER
Foredraget er en god mulighed for at hente let fagligt input, som et led i enten et større program eller som et indspark til et eftermiddagsmøde eller et socialt arrangement.
Frederik tager altid hensyn til den enkelte arbejdsplads, begivenhed og publikum. Som et led i foredraget benyttes samtalekort blandt deltagerne, for med det samme, at skabe nogle gode og mindeværdige oplevelser mellem hinanden.