At stå på egne ben, være en del af et fællesskab og skabe nye relationer
Livet indeholder mange overgange. Et af de mere komplekse er at gå fra en tryg ungdomsuddannelse til en større uddannelsesinstitution, hvor man pludselig selv skal være meget opsøgende og udadvendt, for at danne nye relationer.
Frederiks foredrag tager de studerende med på hans personlige rejse ind og ud af forskellige venskaber, fællesskaber og relationer, så de studerende har noget at spejle sig i. Han bringer sig selv i spil, men altid med et fagligt udgangspunkt. Han kommer med konkrete råd og rammer direkte ned i en hverdag som de studerende kan relatere til.
Foredraget kommer omkring temaer som venskab, ensomhed, fællesskab og den gode samtale, og som et nyt led, også iværksætteri, fra hyggeprojekt til etableret virksomhed.
Måske har I set Frederik i Løvens Hule. Han har nemlig været med i både 2023 og igen i 2024. I 2024 investerede løven, Nikolaj Nyholm (Astralis), i SNAK og eksponeringen af SNAK er markant.
Struktur og tilgang
Frederik tager altid hensyn til den enkelte uddannelsesinstitution, begivenhed og publikums. Foredragets varighed er som udgangspunkt 2 timer med en halv times brug af samtalekort fra Frederiks virksomhed SNAK. Samtalekortene vil indgå som et relevant praktisk udgangspunkt for en snak om “den gode samtale”.
Frederiks fortæller med en personlig nerve og en stor vidensbank, fra litteratur og popkultur. Det bliver formidlet let og tilgængeligt, alt imens der strømmer en kilde af viden under det hele.
Frederik har modet til at virke banal, uden at det han siger er det.
FOREDRAG
VENSKAB OG ENSOMHED
Et foredrag der sætter fokus på det at skabe gode venskaber som en kur mod den stigende ensomhed. Frederik holder et personligt og inddragende foredrag, der giver en forståelse af, hvad ensomhed er, og hvordan den skal lyttes til, hvis ikke den skal slå rod. Det giver de studerende et sprog for, hvordan de får skabt dybe og gode venskaber.
FOREDRAG
DEN GODE SAMTALE
Den gode samtale styrker relationen mellem mennesker, og det er en af de mest værdiskabende faktorer for os. Foredraget lærer de studerende, hvordan du kan få mange flere af de gode snakke.
Vi har nemlig en tendens til ikke at praktisere den gode samtale. Vi taler sammen, men kommer ikke i dybden, ikke ind til det, der betyder noget. Det efterlader mange med en følelse af ensomhed, fordi der er “rod” i ens relationer.
Med dette foredrag giver Frederik praktiske og tilgængelige tilgange til den gode samtale i hverdagen.
FOREDRAG
IVÆRKSÆTTERI MED HJERTET SOM DRIVKRAFT
Interessen for iværksætteri er enorm i Danmark. Rejsen fra drøm til virkelighed er fyldt med nerve.
I dette foredrag tager SNAK-stifteren, Frederik Svinth, jer med på sin rejse fra idé til virksomhed, videre til national platform med investorer og med udsigt til en kommende international rejse.
Foredraget udmærker sig ved at være virkelighedsnært og relevant. Frederik har ikke solgt sin virksomhed SNAK for et kæmpe millionbeløb. Det er en iværksætterrejse med hjertet og indholdet forrest, præcis som det er for de fleste danskere der starter egen virksomhed. Foredraget drukner derfor ikke i buzzword som kun garvede investorer reelt forstår betydningen af.
Samtidig er det også fortællingen om et hyggeprojekt, der har vokset sig markant og i dag har solgt over +100.000 spil på dansk og engelsk. SNAK har 4 medarbejdere, 3 aktive investorer og udsigt til vækst i både Danmark og internationalt.
Frederik tager jeres deltagere med bag kulisserne, hvor drømme bliver skabt, hvor adskillige muligheder og overvejelser står i kø, og hvor samarbejde, udvikling og konstante prioriteringer er med til at sikre benzin på Frederiks ukuelige iværksættermotor.