
Fællesskab er ikke nok – der skal være plads til venskab
På næsten alle efterskolers hjemmesider finder man de samme vidnesbyrd: “Jeg fik nogle af mine bedste venner på efterskolen.” Venskabet står tilbage som den største gave. Alligevel er det sjældent det, skolerne direkte arbejder på at skabe.
Højskolelærer Christian Hjortkær har i sin bog Jeg er sådan en der har brug for at trække mig vist, hvordan det store fællesskab ikke altid er svaret på unges udfordringer. Eleverne søger relationer, der rækker dybere. De har brug for venskaber.
I mit eget arbejde – og i min bog Venner for livet, udgivet på Politikens Forlag (2024) – viser jeg, at vi ikke nødvendigvis skal have de samme venner hele livet, men vi skal lære at forstå, hvordan venskaber opstår, hvordan vi kan passe på dem, og hvordan vi kan leve med, at de også kan være svære. Venskab er en sårbar dans. Det kræver mod at kaste sig ud i det igen og igen. Mange unge kalder den sårbarhed for “akavet” og forsøger at skjule den bag et “jeg prøvede jo ikke rigtigt.”
I foredraget sætter jeg ord på de kampe, mange elever står i. Jeg viser, hvordan det kan give håb og mod at tale åbent om venskab – især i efteråret, hvor frafaldet typisk er størst. For i bedste fald bliver det netop dét, der giver eleverne styrke til at blive, til at prøve igen og til at skabe de venskaber, de længes efter.




















